Som de eneste på markedet har vi lavet et opdateret dansk radonkort, der viser hvor der er mest radon i Danmark. Andre radonkort på nettet er fra 2001 dvs. før kommunesammenlægningen. Kortet kan hjælpe med, at få overblik over de kommuner hvor radonniveauet teoretisk er ok eller for højt. Groft sagt kan radonkortet illustrere hvor der er mest radon i Danmark. Alle sigter med et radonfrit hjem.
Radonkommune
Vi har i alfabetisk rækkefølge listet alle danske kommuner. Klik ind på din kommune nedenfor og se hvor radonforurenet husene gennemsnitlig er.
Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Faxe Fanø Favrskov Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje - Tåstrup Hørsholm Ishøj Ikast - Brande Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Tårbæk Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyn Nyborg Næstved Odense Odder Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjen Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tårnby Tønder Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus
Kan du stole på et radonkortet?
Men pas på ikke at stole for meget på 2001 kortet. Alle hjem har radon i indeklimaet og selvom det teoretisk ser lavt ud på kortet er det ikke ensbetydende med alle hjem er sådan i kommunen. Der er radon i alle danske hjem, dog nogle i større mængder end anbefalet. Vær opmærksom på at radonkortet bygger på den data, der blev generet ved den seneste landsdækkende radonundersøgelse. Der havde de danske sundhedsmyndigheder sat grænseværdien for hvornår radon var farligt til 200 Bq/3m. Men (stort men) sidenhen har myndighederne faktisk halveret denne grænse til nu kun 100 Bq/3m! I praksis må det betyde, at der er mange flere boliger, der er radonforurenet end kortet faktisk viser. Der er ikke lavet et nyt officielt radonkort baseret på den nye grænseværdi.
De huse der er særligt udsatte for den kræftfremkaldende gasart radon, er dem før 2010 i ALLE kommuner, da der ikke her er radonsikret. Det indgår først i bygningsreglementet 2010 (BR10). NYT - vi har opdateret de enkelte kommuner vedr. radon. Der er siden, det officielle radonkort fra 2001, udarbejdet et nyere med data indsamlet i perioden 2010-15. Radondataen er analyseret af Aalborg Universitet, BUILD. og indgår i radonrapporten "Radon 20". Radontendensen er klar. Langt flere huse har for meget radon i forhold til de anbefalede radonvædier end hvad det gamle radonkort fra 2001 angiver.
Sådan fungerer et radonkort
Radonkort spiller en afgørende rolle i vores forståelse af, hvor i landet der er høje koncentrationer af radon. Men hvordan bliver disse kort lavet, og hvad kan vi egentlig læse ud af dem?
Hvorfor er radonkort vigtige?
Når vi taler om indeklima, er der mange faktorer at overveje, lige fra luftfugtighed til temperatur. Men en ofte overset faktor er tilstedeværelsen af radon. Dette naturligt forekommende radioaktive stof kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, hvis det akkumuleres i vores hjem.
Forklaring af, hvordan radonkort bliver lavet
At skabe et radonkort er en omfattende proces, der involverer indsamling af data fra mange forskellige kilder. Først og fremmest kræver det målinger af radonkoncentrationer fra boliger og bygninger i forskellige dele af landet. Disse målinger tages typisk over en længere periode for at sikre nøjagtighed og tage højde for sæsonmæssige variationer.
Når denne data er indsamlet, kombineres den med geologiske oplysninger om de underliggende jordtyper og klippeformationer. Dette giver en dybere forståelse af, hvor radon sandsynligvis vil forekomme i højere koncentrationer.
Hvilke data og teknologier der bruges til at måle radonkoncentrationer
Der er forskellige metoder til måling af radon, men de mest almindelige teknologier involverer brug af passive radondetektorer. Disse detektorer udsættes for luften i en bolig i flere måneder, hvorefter de analyseres i et laboratorium for at bestemme radonkoncentrationen.
Avancerede teknologier, såsom kontinuerlige radonmonitorer, giver realtidsdata og kan overvåge ændringer i radonniveauer over kortere tidsperioder. Dette kan være særligt nyttigt i forskningsprojekter eller i situationer, hvor hurtig indsats er nødvendig.
Hvordan man aflæser et radonkort og forstår dets information
Et radonkort præsenterer typisk radonkoncentrationer i forskellige farver, hvor hver farve repræsenterer et bestemt interval af radonkoncentration. For eksempel kan mørkere farver indikere højere koncentrationer, mens lysere farver repræsenterer lavere niveauer.
For at aflæse kortet skal du først finde dit geografiske område og se på farven for den region. Dernæst kan du sammenligne denne farve med en nøgle eller et farveskema, der angiver de specifikke radonniveauer.
Det er også vigtigt at bemærke, at selvom et område kan have en generel lav risiko ifølge radonkortet, kan der stadig være individuelle boliger eller bygninger med højere koncentrationer. Det er derfor altid en god idé at foretage individuelle målinger for den specifikke ejendom.
