✓ Dansk webshop
Baggrundsstråling er den stråling, som hele tiden findes omkring os, også selvom vi ikke kan se, lugte eller mærke den. Den kommer både fra naturlige kilder i miljøet og fra menneskeskabte aktiviteter. Vi bliver derfor udsat for små mængder stråling hver dag, når vi opholder os udendørs, spiser mad, rejser med fly eller befinder os i vores hjem.
Men hvad er baggrundsstråling egentlig, hvor kommer den fra, og kan den have betydning for vores sundhed? Det er relevante spørgsmål, især når man interesserer sig for indeklima, boligforhold og sundhed.
I Danmark stammer størstedelen af den gennemsnitlige stråledosis fra naturlige kilder. En væsentlig del kommer fra radon, som er en radioaktiv gas, der findes i undergrunden og kan trænge ind i boliger. Derfor er det nyttigt at kende forskellen på almindelig baggrundsstråling og de strålingskilder, der kræver særlig opmærksomhed i hjemmet.
Her kan du læse om skimmelsvamp
Hvad betyder baggrundsstråling?
Baggrundsstråling er en samlet betegnelse for den stråling, mennesker udsættes for fra omgivelserne. Når man taler om baggrundsstråling i forbindelse med sundhed, handler det især om ioniserende stråling.
Ioniserende stråling har tilstrækkelig energi til at påvirke atomer og molekyler ved at slå elektroner løs. Det kan blandt andet påvirke celler og deres arvemateriale. Det betyder dog ikke, at enhver udsættelse for stråling medfører en mærkbar sundhedseffekt. Risikoen afhænger blandt andet af strålingstypen, dosis og hvor længe man udsættes for den.
Baggrundsstråling findes naturligt overalt på Jorden. Niveauet varierer dog fra sted til sted, fordi undergrunden, højden over havet og andre miljøforhold har betydning for, hvor meget stråling man modtager.
Derudover udsættes vi for menneskeskabt stråling, eksempelvis i forbindelse med røntgenundersøgelser og CT-scanninger. Denne stråling er ikke nødvendigvis farlig i sig selv, men anvendelsen skal være begrundet og tilpasses formålet.
Hvor kommer baggrundsstråling fra?
Baggrundsstråling har flere forskellige kilder. De vigtigste omfatter kosmisk stråling fra rummet, radioaktive stoffer i jorden, radon i luften og naturligt forekommende radioaktive stoffer i fødevarer.
Kosmisk stråling fra rummet
Kosmisk stråling består af energirige partikler, som kommer fra blandt andet Solen og andre steder i universet. Når partiklerne rammer Jordens atmosfære, opstår der yderligere partikler og stråling, som kan nå jordoverfladen.
Atmosfæren beskytter os mod en stor del af denne stråling. Derfor modtager vi generelt mere kosmisk stråling, jo højere vi befinder os over havets overflade.
Det betyder eksempelvis, at flypassagerer udsættes for mere kosmisk stråling under flyrejser end ved ophold på jorden. For de fleste almindelige flyrejser er dosis dog begrænset, men den samlede eksponering kan have betydning for personer, der flyver meget ofte.
Radioaktive stoffer i jorden
Jord og sten indeholder naturligt forekommende radioaktive grundstoffer, blandt andet uran og thorium. Når disse stoffer henfalder, udsender de ioniserende stråling.
Strålingen fra undergrunden varierer afhængigt af områdets geologiske sammensætning. Nogle steder er der flere naturligt radioaktive stoffer i jorden end andre steder.
En del af strålingen kan også komme fra byggematerialer, der er fremstillet af naturlige råstoffer. I almindelige boliger er bidraget fra byggematerialer normalt begrænset, men det afhænger af materialerne og de lokale forhold.
Radioaktive stoffer i fødevarer
Baggrundsstråling kommer også fra den mad og drikke, vi indtager. Fødevarer indeholder små mængder naturligt forekommende radioaktive isotoper, eksempelvis kalium-40 og kulstof-14.
Disse stoffer findes naturligt i miljøet og indgår derfor også i planter, dyr og menneskekroppen. Det er en del af den naturlige stråling, vi alle udsættes for.
Radon i boligen
Radon er en radioaktiv gas, der dannes naturligt, når radioaktive stoffer i jorden henfalder. Gassen kan bevæge sig fra undergrunden og ind i bygninger gennem revner, sprækker og utætheder i fundamentet.
Radon er særligt relevant, når man undersøger baggrundsstråling i boliger. Det skyldes, at radon kan ophobe sig indendørs, hvis koncentrationen er høj, og ventilationen ikke er tilstrækkelig.
Når radon og dets radioaktive nedbrydningsprodukter indåndes, kan strålingen påvirke lungevævet. Langvarig udsættelse for høje radonniveauer øger risikoen for lungekræft.
Radon kan hverken ses eller lugtes. Derfor er det ikke muligt at afgøre, om en bolig har et forhøjet niveau, alene ved at undersøge rummene eller vurdere luftens kvalitet.
Hvor meget baggrundsstråling udsættes man for i Danmark?
Ifølge Sundhedsstyrelsen modtager en gennemsnitlig person i Danmark en samlet effektiv stråledosis på omkring 4 millisievert (mSv) om året fra naturlige og menneskeskabte kilder.
Omkring tre fjerdedele kommer fra naturlige kilder, mens resten hovedsageligt stammer fra menneskeskabt stråling, især medicinske undersøgelser.
Radon er den største enkeltstående kilde til den gennemsnitlige årlige stråledosis i Danmark. Det understreger, hvorfor radon i boliger er et relevant emne, når man interesserer sig for stråling og sundhed.
Tallene er gennemsnit. Den faktiske dosis varierer fra person til person. En person, der får foretaget flere medicinske undersøgelser, kan eksempelvis modtage en større dosis fra medicinsk stråling end en person, der ikke har behov for sådanne undersøgelser.
Det er vigtigt at skelne mellem en gennemsnitlig stråledosis og risikoen i en bestemt bolig. Den gennemsnitlige dosis fortæller ikke, hvor meget radon der findes i dit hjem. Det kræver en konkret måling.
Er baggrundsstråling farlig?
Baggrundsstråling er en naturlig del af vores omgivelser, og den almindelige udsættelse for naturlig stråling er ikke i sig selv et tegn på, at der er noget galt med miljøet eller boligen.
Ioniserende stråling kan dog påvirke kroppens celler. Risikoen afhænger blandt andet af den samlede dosis, strålingstypen og varigheden af udsættelsen.
Ved lave doser er eventuelle helbredseffekter vanskelige at måle direkte hos det enkelte menneske. Det er derfor ikke muligt at vurdere en persons konkrete risiko alene ud fra et generelt tal for baggrundsstråling.
Radon fortjener særlig opmærksomhed, fordi høje koncentrationer indendørs kan føre til en unødvendig langvarig udsættelse. Risikoen for radonrelateret lungekræft er større hos rygere end hos personer, der aldrig har røget.
Det betyder ikke, at ikke-rygere kan ignorere radon. Alle kan blive udsat, og det er relevant at undersøge niveauet, hvis man ønsker at kende forholdene i sin bolig.
Hvordan måler man baggrundsstråling i hjemmet?
Hvis du vil undersøge strålingsforholdene i din bolig, er det vigtigt først at finde ud af, hvilken type stråling du ønsker at måle.
Radon måles ved hjælp af særlige radonmålere. De kan eksempelvis være små passive målere, der placeres i boligen i en bestemt periode. Målingen giver et billede af radonkoncentrationen i indeluften.
Radonkoncentrationen angives normalt i becquerel pr. kubikmeter (Bq/m³). Enheden beskriver radioaktiviteten i luften og er ikke det samme som den effektive stråledosis, der måles i sievert.
For at få et mere retvisende billede af det gennemsnitlige radonniveau anbefales det at måle over en længere periode. Radonkoncentrationen kan nemlig variere både fra dag til dag og mellem årstiderne.
Hvis du er bekymret for radon, bør du følge de gældende danske anbefalinger for måling og fortolkning af resultaterne. En måling er den mest pålidelige måde at finde ud af, om radonniveauet i din bolig kræver opmærksomhed.
Hvordan kan man begrænse radon i boligen?
Hvis en måling viser et forhøjet radonniveau, afhænger den bedste løsning af boligens konstruktion og årsagen til problemet.
Mulige tiltag kan være at tætne utætheder mod jorden, forbedre ventilationen eller etablere en løsning, der reducerer indtrængningen af jordluft. Ved større problemer kan det være nødvendigt med mere omfattende radonsikring.
Det er vigtigt at vælge løsninger ud fra måleresultatet og bygningens forhold frem for at gætte sig frem. En faglig vurdering kan hjælpe med at finde den mest effektive metode.
Ventilation kan være en del af løsningen, men bør ikke automatisk betragtes som tilstrækkelig, hvis radonniveauet er højt. Efter relevante forbedringer kan en ny måling bruges til at kontrollere, om indsatsen har haft den ønskede effekt.
Tjek TESTdinBOLIG ud her
Hvad er baggrundsstråling? Det vigtigste at huske
Baggrundsstråling er den stråling, vi hele tiden udsættes for fra naturlige og menneskeskabte kilder. Den kommer blandt andet fra rummet, undergrunden, fødevarer og radioaktive stoffer i luften.
For de fleste mennesker er den almindelige baggrundsstråling en naturlig del af hverdagen. Men nogle strålingskilder kræver særlig opmærksomhed. Det gælder især radon, som kan trænge ind i boliger og øge risikoen for lungekræft ved langvarig udsættelse for høje koncentrationer.
Hvis du vil vide, om der er forhøjede radonniveauer i dit hjem, er en måling den bedste måde at få et konkret svar på. På den måde kan du få større viden om dit indeklima og tage relevante skridt, hvis der er behov for forbedringer.


