✓ Dansk webshop
Europæisk Radondag den 7. november – ved du, hvor meget radon der er i din bolig?
Hvert år den 7. november markeres Europæisk Radondag. Formålet er at skabe opmærksomhed om radon – en usynlig radioaktiv gas, som kan findes i danske boliger og udgøre en alvorlig sundhedsrisiko. Alligevel er der mange danskere, som aldrig har fået undersøgt radonniveauet i deres hjem.
Radon kan hverken ses, lugtes eller smages. Derfor er en radonmåling den eneste måde at finde ud af, hvor meget radon der er i boligen. Heldigvis er det både enkelt og forholdsvis billigt selv at gennemføre en måling.
Hvorfor har vi en Europæisk Radondag?
Europæisk Radondag blev indført i 2015 af European Radon Association (ERA) for at øge kendskabet til radon og betydningen af et sundt indeklima.
Datoen den 7. november er ikke tilfældig. Det er fødselsdagen for den berømte forsker Marie Curie, som blev født i 1867, og som sammen med sin mand Pierre Curie var pioner inden for forskningen i radioaktivitet.
I 2026 er temaet for Europæisk Radondag Radon og fremtidens sunde bygninger. Det understreger, at radon ikke blot er et problem i ældre boliger, men også noget, vi skal være opmærksomme på i fremtidens byggeri.
Radon er medvirkende årsag til omkring 300 tilfælde af lungekræft årligt
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas, der dannes i undergrunden, når radioaktive stoffer nedbrydes.
Gassen kan trænge ind i boliger gennem utætheder i fundamentet, revner i gulve og andre åbninger mod jorden.
Når vi indånder luft med radon, kan de radioaktive henfaldsprodukter påvirke lungevævet. Over længere tid øger det risikoen for at udvikle lungekræft.
Ifølge Sundhedsstyrelsen vurderes radon at være en medvirkende årsag til omkring 300 nye tilfælde af lungekræft hvert år i Danmark.
Risikoen er særligt stor for rygere, men radon udgør også en sundhedsrisiko for mennesker, der aldrig har røget.
Det gør radon til en af de væsentlige sundhedsrisici i vores indeklima.
Kan der være radon i alle danske boliger?
Ja, radon kan forekomme i boliger over hele Danmark.
Hvor meget radon der er i en bolig, afhænger blandt andet af undergrundens sammensætning, bygningens konstruktion, ventilationen og eventuelle utætheder mod jorden.
Mange tror fejlagtigt, at radon kun er et problem i gamle huse. Men også nyere boliger kan have forhøjede radonværdier.
Selv to nabohuse kan have vidt forskellige radonniveauer.
Derfor er det ikke tilstrækkeligt at vide, hvor meget radon der er målt i andre boliger i nabolaget.
Vil du vide, hvor meget radon der er i din egen bolig, er du nødt til selv at måle det.
Eksperten: Du kan ikke gætte dig til radonniveauet
"En af de største misforståelser omkring radon er, at mange tror, de kan vurdere risikoen ud fra boligens alder, beliggenhed eller naboens måleresultat. Men sådan fungerer radon ikke. Jeg har gennem mange års arbejde med radon oplevet, at to næsten identiske huse kan have vidt forskellige radonniveauer.
Det positive er, at det hverken behøver være dyrt eller besværligt at få vished. I dag kan enhver boligejer selv gennemføre en pålidelig radonmåling med nogle ganske små målere, der blot skal placeres i boligen.
Mit råd er derfor enkelt: Få målt radon i din bolig, så du ved, hvad du forholder dig til. Det giver langt mere mening at træffe beslutninger på baggrund af en måling end på baggrund af en formodning."
– Allan Rabe, indehaver af TESTdinBOLIG.dk og medstifter af Dansk Radonforening.
Hvad siger radonkortet om din kommune?
Der er betydelige geografiske forskelle på forekomsten af radon i Danmark.
Nogle kommuner har en højere andel af boliger med forhøjede radonværdier end andre. Det skyldes blandt andet forskelle i undergrunden og boligernes konstruktion.
På TESTdinBOLIG.dk kan du finde vores opdaterede radonkort, hvor du kan undersøge radonforholdene i din kommune.
Radonkortet kan give dig en indikation af risikoen i dit område, men det kan ikke fortælle dig, om der er for meget radon i netop dit hjem.
Hvor meget radon må der være i boligen?
I Danmark er referenceniveauet for radon i indeluften 100 Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter).
Det betyder, at man bør forsøge at holde radonniveauet under denne værdi.
Hvis målingen viser mellem 100 og 200 Bq/m³, anbefales det normalt at undersøge mulighederne for at reducere radonniveauet, eksempelvis gennem forbedret ventilation og tætning af utætheder.
Ved værdier over 200 Bq/m³ anbefales mere effektive tiltag, som eksempelvis installation af radonsug.
Det er vigtigt at understrege, at 100 Bq/m³ ikke er en grænse, hvor radon pludselig bliver farligt. Risikoen stiger gradvist med koncentrationen og den tid, man udsættes for radon.
November er et oplagt tidspunkt at starte en radonmåling
Europæisk Radondag ligger midt i den periode, hvor det anbefales at måle radon.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at en langtidsmåling gennemføres over mindst 60 dage i fyringssæsonen, der normalt strækker sig fra oktober til april.
Det skyldes, at radonkoncentrationen typisk er højere om vinteren, hvor vi opvarmer vores boliger og ofte lufter mindre ud.
Starter du eksempelvis en radonmåling i november, kan måleperioden gennemføres i løbet af vinteren.
Det er nemt selv at måle radon
Mange forestiller sig, at en radonmåling kræver besøg af en tekniker eller installation af særligt udstyr.
Men sådan behøver det ikke være.
Med små radonmålere, også kaldet sporfilm, kan du selv gennemføre målingen.
Det foregår ganske enkelt:
Bestil radonmålere til din bolig.
Placer målerne i de relevante opholdsrum efter den medfølgende vejledning.
Lad dem ligge i mindst 60 dage i fyringssæsonen.
Send målerne retur til analyse.
Modtag resultatet, der viser radonniveauet i boligen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler måling i mindst to opholdsrum, der benyttes flere timer dagligt, og på hver etage, hvor der er relevante opholdsrum.
Man kan også benytte en elektronisk radonmåler, hvis man ønsker at følge udviklingen i radonniveauet løbende.
Uanset målemetoden er det vigtigt at måle over en tilstrækkelig lang periode, da radonniveauet kan variere betydeligt fra dag til dag.
Hvad gør man, hvis radonniveauet er for højt?
Et forhøjet radonniveau betyder ikke nødvendigvis, at der skal foretages store og dyre ændringer i boligen.
I nogle tilfælde kan bedre ventilation og tætning af mindre utætheder være tilstrækkeligt.
I andre tilfælde kan der være behov for mere omfattende forbedringer.
Det vigtigste er at kende niveauet, før man beslutter, om der skal gøres noget.
Efter eventuelle forbedringer bør man foretage en ny måling for at kontrollere, at radonniveauet er reduceret.
Et sundt indeklima handler også om det, vi ikke kan se
Mange danskere er blevet mere opmærksomme på indeklimaet i deres boliger.
Vi holder øje med luftfugtigheden, lufter ud og reagerer, hvis vi opdager skimmelsvamp eller fugtskader.
Men radon er anderledes.
Der er ingen lugt, ingen synlige tegn og ingen umiddelbare symptomer, som afslører, om radonniveauet er forhøjet.
Derfor er Europæisk Radondag en god anledning til at stille sig selv et enkelt spørgsmål:
Hvornår blev der sidst målt radon i min bolig?
Hvis svaret er aldrig, kan det være en god idé at få det undersøgt.
Se radonkortet og mål selv radon i din bolig
Hos TESTdinBOLIG.dk arbejder vi med enkle gør-det-selv-tests, der gør det muligt for almindelige boligejere at undersøge deres eget indeklima.
Vi tilbyder blandt andet radonmålinger med sporfilm og elektroniske radonmålere.
Du behøver ikke have erfaring med radon eller måleudstyr for at komme i gang.
På www.TESTdinBOLIG.dk kan du både se vores opdaterede radonkort over danske kommuner og finde den radonmåling, der passer til din bolig.
Radon kan ikke ses, føles eller lugtes – men det kan måles. Og den viden kan være med til at skabe et sundere hjem.


