Denne radonartikel er baseret på vores ca. 15 års erfaring i radonbranchen. Vi har taget vores viden om komprimeret det i en radonartikel.
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas, som dannes, når grundstoffet uran henfalder i jord og sten. Det lyder måske som noget, der kun findes i laboratorier eller gamle miner, men faktisk findes radon i stort set alle bygninger – også i danske hjem. Radon er usynlig, har hverken smag eller lugt og kan heller ikke høres eller mærkes. Det gør den særlig farlig, fordi man ikke opdager den uden en måling.
En usynlig dræber i indeluften
Den største risiko ved radon er, at vi indånder den. Når radon kommer op fra undergrunden og ind i vores huse, bliver den en del af den luft, vi lever og ånder i hver dag. Problemet opstår, fordi radon henfalder og udsender stråling, der kan skade cellerne i lungerne. Over tid kan denne stråling føre til lungekræft. Sundhedsstyrelsen vurderer, at radon er skyld i cirka 300 dødsfald om året i Danmark – og det tal er alarmerende højt.
Til sammenligning dør der færre mennesker hvert år i trafikken og ved brand – tilsammen. Det sætter radonproblematikken i perspektiv. Alligevel er det de færreste danskere, der ved, hvad radon er, og endnu færre der har fået målt niveauet i deres hjem.
Hvordan kommer radon ind i huset?
Radon dannes som nævnt i undergrunden og trænger typisk op gennem sprækker og utætheder i bygningens fundament. Det betyder, at huse med kældre eller gulve direkte på jorden ofte har en højere risiko for radon. Når luften i huset er varmere end udenfor, skabes der et undertryk, som nærmest "suger" radongassen ind gennem revner, rørgennemføringer, samlinger og utætheder i konstruktionen.
Derfor er husets beskaffenhed afgørende for, hvor meget radon der slipper ind. Hvis der f.eks. mangler en effektiv radonspærre under huset, eller hvis der er dårlig ventilation, kan radonkoncentrationen i indeluften blive meget høj.
Hvilke huse er mest udsatte?
Der blev først indført krav om radonsikring i bygningsreglementet i 1998. Derfor er huse bygget før 1998 generelt mere udsatte end nyere bygninger. Det betyder dog ikke, at alle nye huse automatisk er sikre – radonsikringen skal være korrekt udført og vedligeholdt for at være effektiv. Selv moderne boliger kan have forhøjet radonniveau, hvis der er fejl i konstruktionen eller utilstrækkelig ventilation.
Særligt i lavtliggende områder og områder med gennemtrængelig jord (som grus og sand) er risikoen for radon høj. Her har radongassen lettere ved at bevæge sig op gennem undergrunden og ind i bygningerne.
Jordbund og geografi spiller også en rolle på radonniveauet
Radon findes naturligt i undergrunden overalt, men koncentrationen er typisk højere i områder, hvor jorden består af moræneler, morænegrus og smeltevandsgrus – jordtyper, der ofte indeholder granit. Disse jordbundsforhold giver generelt et højere radonindhold end de mere sandede jorde, som man for eksempel finder langs den jyske vestkyst.
Geografien og grundforholdene, som dit hus er bygget på, er altså vigtige parametre. Men husets tæthed og ventilation er mindst lige så vigtige. Et gammelt hus med kælder, dårlig ventilation og mange revner i fundamentet er typisk langt mere udsat end et nyere, velisoleret hus med effektiv ventilation.
Du har mulighed for at se hvor radonramt din kommune er på dette radonkort.
Hvad kan man gøre?
Den gode nyhed er, at radon kan måles og håndteres. Den eneste måde at finde ud af, om der er radon i dit hjem, er ved at foretage en radonmåling. Radon er nemlig ikke noget, man kan opdage med sine sanser. Det kræver specielle målere – og her anbefaler vi altid at måle i minimum 60 dage, da radonindholdet varierer dag for dag og måned for måned. Det er nemlig vigtigt at understrege, at laboratorierne beregner radon i antal døgn – ikke måneder.
Hvis der viser sig at være for meget radon i boligen, findes der forskellige løsninger – f.eks. forbedret ventilation, tætning af revner og sprækker, eller installation af radonsug.
Hvornår bør man måle for radon igen?
Hvis du tidligere har fået foretaget en radonmåling i din bolig, er det stadig vigtigt at være opmærksom på, at radonniveauet kan ændre sig over tid. Huset "arbejder" nemlig – det sætter sig, materialer bevæger sig, og små revner og utætheder kan opstå, som gør det lettere for radon at trænge ind.
Som tommelfingerregel anbefales det, at man får foretaget en ny radonmåling hvert 5.–7. år, selv hvis det tidligere niveau var lavt. Det gælder især, hvis huset er ældre, eller hvis der er sket ændringer i klimaet omkring huset, som f.eks. ændret dræning eller stigende grundvand.
Derudover bør du altid foretage en ny radonmåling, hvis du har lavet større ombygninger eller tilbygninger – især hvis disse ændrer husets konstruktion, ventilation eller tæthed mod jorden. Selv ændringer i kælderen eller udskiftning af gulvbelægning kan påvirke radonniveauet.
Kort sagt: Hvis dit hus har ændret sig – eller hvis det bare er gået nogle år – er det en god idé at måle igen. Det giver tryghed og vished for, at du og din familie fortsat bor sundt og sikkert.
Derfor bør alle få målt for radon
Radon er en langsom og usynlig trussel, men den er reel. Ingen boliger er helt ens, og selv to naboer i identiske huse kan have meget forskellige radonniveauer. Derfor kan man ikke gætte sig frem til, om ens hjem er i farezonen. Det kan kun en måling afgøre.
At få styr på radonniveauet i hjemmet er ikke bare sund fornuft – det er en vigtig forebyggelse. Især for børnefamilier og ældre, hvor langvarig eksponering kan have størst sundhedsmæssig betydning. Sundhedsstyrelsen anbefaler i en tidligere rapport at ALLE danske hjem bliver radonmålt.
Vil du være sikker på, at dit hjem er sundt at opholde sig i? Gør som mange andre danskere og bestil en gør-det-selv radonmåling.
