Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, som findes i jorden omkring os. Den kan trænge ind i boliger gennem revner, utætheder og andre åbninger mod jorden. Fordi radon hverken kan ses, lugtes eller smages, er en nordisk radon måling en af de bedste måder at finde ud af, om der er et forhøjet radonniveau i boligen.

Radonkoncentrationen kan variere betydeligt fra bolig til bolig og også fra dag til dag. Derfor er det ikke nok at vurdere risikoen ud fra boligens adresse eller alder alene. Den eneste måde at kende radonniveauet i netop din bolig er at foretage en måling.

Men hvad betyder nordisk radon måling egentlig? Hvordan foregår målingen, hvor længe skal den vare, og hvordan skal resultatet forstås? Det ser vi nærmere på her.

Læs om radon her:

Hvad er en nordisk radon måling?

Begrebet nordisk radon måling bruges blandt andet i forbindelse med de anbefalinger og målemetoder, der anvendes i de nordiske lande til at undersøge radon i bygninger.

Formålet med en radonmåling er at bestemme koncentrationen af radon i indeluften. Resultatet angives i Bq/m³, som betyder becquerel pr. kubikmeter.

En måling kan blandt andet vise, om boligens radonniveau ligger under 100 Bq/m³, eller om der er behov for at undersøge mulige forbedringer af boligen nærmere.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at radon måles over mindst to måneder i fyringssæsonen, fordi koncentrationen kan svinge meget over både døgn og årstider. En længere måleperiode giver derfor et mere retvisende billede af det gennemsnitlige radonniveau.

Hvorfor er det vigtigt at måle radon?

Radon er en radioaktiv luftart, og længerevarende udsættelse for høje koncentrationer kan øge risikoen for lungekræft. Risikoen er især relevant for personer, der samtidig ryger. Sundhedsstyrelsen vurderer, at radon i danske boliger medvirker til omkring 300 tilfælde af lungekræft om året.

Det betyder ikke, at alle boliger har et højt radonniveau. Tværtimod varierer niveauerne betydeligt.

Sundhedsstyrelsens landsdækkende undersøgelse viser eksempelvis, at gennemsnittet for enfamiliehuse er omkring 77 Bq/m³, mens gennemsnittet for flerfamiliehuse er omkring 18 Bq/m³. Samtidig er der geografiske forskelle, og nogle områder har en større andel af boliger med høje niveauer.

Et radonkort kan derfor give en indikation af, om et område har haft forhøjede niveauer, men det kan ikke fortælle, hvor meget radon der er i en bestemt bolig. Det kræver en konkret måling.

Hvordan foregår en radonmåling?

En almindelig langtidsmåling af radon udføres ofte med såkaldte sporfilm eller radondosimetre.

Målerne placeres i de rum, hvor man opholder sig mest. Efter måleperioden sendes målerne tilbage til et laboratorium, hvor de analyseres.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der måles i mindst to opholdsrum, som anvendes flere timer dagligt. Hvis boligen har flere etager, bør der som udgangspunkt måles på hver etage.

Det betyder, at en korrekt radonmåling ikke blot handler om at stille én måler tilfældigt i boligen. Placeringen og måleperioden har betydning for resultatet.

Hvor længe skal man måle radon?

Hvis du ønsker et resultat, der kan bruges til at vurdere boligens radonniveau, anbefales en langtidsmåling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst to måneder i fyringssæsonen. Fyringssæsonen ligger normalt fra oktober til april, hvor boliger typisk er mere opvarmede, og hvor ventilationen ofte er mindre end om sommeren. Det kan medføre højere radonkoncentrationer indendørs.

En kort måling kan godt give et øjebliksbillede, men radonniveauet varierer over tid. Derfor er en kort måling mindre egnet, hvis formålet er at beregne boligens årsmiddelværdi.

Ved en langtidsmåling kan resultatet bruges til at beregne en estimeret gennemsnitlig radonkoncentration for et helt år.

Hvor skal radonmålerne placeres?

Placeringen af målerne er vigtig.

Målerne bør placeres i de rum, hvor personer opholder sig meget. Det kan eksempelvis være:

  • Soveværelse

  • Stue

  • Kontor

  • Alrum

  • Andre primære opholdsrum

I boliger med flere etager bør der måles på de relevante etager.

Det er især vigtigt at undersøge de områder, hvor mennesker opholder sig mange timer dagligt. En måling i et rum, der næsten aldrig bruges, giver ikke nødvendigvis et retvisende billede af den radonudsættelse, som beboerne oplever.

Ved korrekt gennemførelse bør målingen følge en anerkendt metode. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at radonmålinger udføres efter SBI-anvisning 270 eller en metode, der kan dokumenteres at give tilsvarende resultater.

Hvad betyder Bq/m³?

Resultatet af en radonmåling angives i Bq/m³.

Bq står for becquerel og bruges til at angive radioaktiv aktivitet. Jo højere tallet er, desto højere er koncentrationen af radon i luften.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at radonindholdet i boliger ligger under 100 Bq/m³. Hvis målingen viser mellem 100 og 200 Bq/m³, anbefales det blandt andet at forbedre ventilationen og tætne revner og utætheder, hvor radon kan trænge ind. Ved niveauer over 200 Bq/m³ kan der være behov for mere omfattende tiltag, eksempelvis et radonsug.

Det er dog vigtigt at se resultatet i den rette sammenhæng. En enkelt måling kan ikke nødvendigvis fortælle alt om variationerne i boligens radonniveau.

Hvad gør man, hvis radonniveauet er højt?

Et højt resultat betyder ikke nødvendigvis, at boligen skal fraflyttes. Der findes flere forskellige metoder til at reducere radonniveauet.

Det første skridt er at finde ud af, hvordan radonen kommer ind i boligen.

Radon kommer typisk fra jorden under bygningen og kan trænge ind gennem revner og utætheder i fundament, terrændæk, kældergulv eller omkring rørgennemføringer.

Afhængigt af situationen kan løsninger blandt andet være:

  • Bedre ventilation

  • Tætning af revner

  • Tætning omkring rørgennemføringer

  • Forbedring af konstruktioner mod jorden

  • Etablering af radonsug

Sundhedsstyrelsen anbefaler forskellige tiltag afhængigt af måleresultatet. Ved niveauer mellem 100 og 200 Bq/m³ anbefales blandt andet forbedret ventilation og tætning, mens højere niveauer kan kræve mere omfattende løsninger.

Er alle huse lige udsatte for radon?

Nej. Risikoen kan variere betydeligt mellem forskellige boliger.

Jordbundsforholdene i området har betydning, men det samme gælder bygningens konstruktion. En bolig kan eksempelvis have mange utætheder mod jorden, mens en anden bolig i samme område kan være bedre sikret.

Boligens alder kan også have betydning, men en nyere bolig er ikke automatisk fri for radonproblemer. Sundhedsstyrelsen understreger, at man ikke kan vide, om en konkret bolig har et højt radonniveau uden at foretage en måling.

Derfor er en måling mere præcis end at forsøge at vurdere risikoen ud fra et radonkort alene.

Hvornår bør man få foretaget en nordisk radon måling?

Det kan være relevant at måle radon, hvis du bor i et enfamiliehus, rækkehus eller anden bolig med direkte kontakt til jorden.

Det kan også være relevant i forbindelse med køb af bolig eller hvis du har ændret bygningen, eksempelvis ved en større renovering af kælder eller gulvkonstruktioner.

En radonmåling kan desuden være relevant, hvis du bor i et område, hvor der tidligere er registreret forhøjede radonniveauer.

Men selv hvis området generelt har lave niveauer, kan den enkelte bolig stadig afvige. Det er derfor altid en konkret måling, der giver det bedste grundlag for at vurdere boligens radonniveau.

Nordisk radon måling giver viden om boligens indeklima

En nordisk radon måling er en enkel måde at få mere viden om en usynlig faktor i boligens indeklima.

Radon kan ikke ses, lugtes eller smages, og man kan derfor ikke opdage et forhøjet niveau uden at måle. Samtidig kan koncentrationen variere betydeligt fra bolig til bolig og over tid.

En korrekt langtidsmåling over mindst to måneder i fyringssæsonen giver et bedre grundlag for at vurdere boligens radonniveau. Målingen bør foretages i relevante opholdsrum og efter en anerkendt metode.

Tjek TESTdinBOLIG ud her:

Hvis resultatet viser et forhøjet niveau, findes der forskellige muligheder for at reducere radon i boligen. Det vigtigste er først at kende niveauet. En måling gør det muligt at gå fra en formodning om radon til konkret viden om forholdene i netop din bolig.

Allan Rabe
Ejer

Forfatteren har over 20 års erfaring med indeklimatests og var blandt de første, der blev uddannet som radoneksperter ved BUILD. Allan tog initiativ til at stifte Dansk Radonforening, som senere blev en faggruppe under Danvak.

Efter at have fokuseret på radonproblematikken, udvidede han sin ekspertise til indeklima generelt og besluttede at tilbyde en bred vifte af indeklimatests, bla.  flere former af skimmelsvamp tests.

Gennem årene har han hjulpet hundredvis af kunder med deres indeklimaproblemer, men i 2024 fik han selv en personlig erfaring med området. En omfattende vandskade i hans rækkehus gav ham dyb indsigt i både de praktiske og forsikringsmæssige aspekter af vandskader.