NYT LANDSDÆKKENDE RADONKORT MED RYSTENDE RESULTATER

Fyringssæsonen fra oktober til april er den bedste tid at måle din bolig for radon, hvis du ønsker et retvisende billede af, hvor meget radon du har i indeluften. Og der kan være god grund til at måle. En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet finder nemlig helt nye tal for andelen af huse, der overskrider niveauet for radon i mange kommuner landet over.

Radon kan give lungekræft
Radon er en radioaktiv kræftfremkaldende gas, som findes i undergrunden. Den trænger ind i boliger via revner og sprækker i konstruktioner mod jord - og øger risikoen for lungekræft, hvis niveauet er for højt. Da radon er ”usynlig”, kan den kun påvises ved at måle for radon i indeklimaet i din bolig. Den anbefalede radonmålingsperiode er i fyringssæsonen, der er sat fra oktober til april, og i minimum 60 dage.

Ny radonundersøgelse
En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet1 peger på, at der er markant forskel på de nye resultater og det officielle (gamle) radonkort, som blev lavet på baggrund af en landsdækkende undersøgelse i 2001.

For eksempel viser det gamle radonkort, at Tårnby Kommune har et gennemsnitligt niveau på 3 %. Den nye radonundersøgelse viser imidlertid, at Tårnby Kommune har hele 33,33 %.

I Ikast-Brande viser det gamle radonkort, at området Brande havde mellem 0 og 3 %, imens det nye tal for Ikast-Brande viser vilde 23 %.

Den nye undersøgelse finder, at i hver tredje kommune i landet er mere end halvdelen af målingerne over det anbefalede radonniveau på 100 Bq/m³.

Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker ved BUILD Aalborg Universitet, som har stået i spidsen for undersøgelsen, siger:

”Undersøgelsen er meget omfattende og bygger på en stor mængde data. De nye tal kan give en god idé om, om man bør få lavet en radonmåling af sin bolig, og det kan være en god idé at se, om man bor i et område, der har mange huse med et uhensigtsmæssigt højt niveau af radon.”

Langt flere huse er ramt Hvor tidligere undersøgelser har peget på, at omkring 340.000 huse var ramt, viser det sig ifølge den nye undersøgelse, at det snarere gælder for 430.000 udsatte énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse. Her er niveauet af radon uhensigtsmæssigt højt, og andelen af huse, der er ramt, er væsentligt højere end statens målinger, der er mere end tyve år gamle.

Særligt ældre bygninger er udsatte. Torben Valdbjørn Rasmussen siger:

”Et stort antal beboere udsættes for sundhedsskadelig radon i betydelige doser. Derfor må man klart anbefale, at beboere i ældre boliger får målt radonniveauet, og hvis det viser sig at være over 100 Bq/m3 (becquerel per kubikmeter luft), som er et mål for antallet af henfald i form af alfastråling per sekund i en kubikmeter luft, bør de få gjort noget ved det.”

Se hvordan det ser ud i din kommune her.

Radon dræber 300 om året
Radon medvirker til 300 lungekræfttilfælde om året For høj koncentration af radon kan indebære en risiko for sundheden. Radon øger risikoen for lungekræft, og endnu mere, hvis man er ryger. Indånding af radon er ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO den vigtigste årsag til udvikling af lungekræft næst efter rygning.

I Danmark anslås det, at radon i boliger er medvirkende til omkring hele 9 % af alle nye lungekræfttilfælde, det vil sige omkring 300 tilfælde om året. Hvor for eksempel ofre for trafikdrab ligger på under 200 (nærmere bestemt 154 i 2022). Og såvel rygere som ikke-rygere er i risiko – for jo længere tid, man opholder sig i et hus, der indeholder for store mængder af radon, desto større er risikoen for at udvikle lungekræft på sigt.

Mål dit hjem for radon: Den eneste måde, du kan vide, om der er for meget radon i dit indeklima, er ved at lave en radonmåling. Det er meget enkelt og udføres typisk som et enkelt gør-det-selv projekt. De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at samtlige danske husstande får radonmålt deres hjem, lige meget hvor man bor, og de anbefaler såkaldte sporfilm. 

Radon faktaboks
(WHO anbefaler, at radioaktiviteten i bygninger ligger under 100 Bq/m3 (becquerel per kubikmeter luft). Officielt måles radon-grænseværdien i Bq (becquerel). De officielle anbefalinger er:

• under 100 Bq: Lavt niveau 
• mellem 100 - 200 Bq: Højt niveau
• over 200 Bq: Meget højt niveau

FRI FRAGT VED KØB ALLEREDE OVER 599 KR.