✓ Dansk webshop
Radon i boligen kan hverken ses, lugtes eller smages. Alligevel kan den radioaktive gas findes i danske hjem, og i nogle boliger er koncentrationen så høj, at der bør gøres noget ved den.
Men hvilke boliger har størst risiko for radon? Har husets alder betydning? Er der mere radon i kældre? Hvad betyder jordbunden? Og kan man stole på et radonkort?
Der findes ikke én bestemt hustype, hvor man på forhånd kan sige, om der er for meget radon. Radonniveauet i et hus afhænger af en kombination af blandt andet geografisk placering, jordbund, husets konstruktion, byggeår, revner og utætheder, ventilation og boligens kontakt med jorden.
Derfor kan to nabohuse i princippet have vidt forskellige radonniveauer.
Her gennemgår vi de vigtigste faktorer, der kan øge risikoen for forhøjet radon i danske boliger.
Hvad er radon?
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas, som dannes ved henfald af radioaktive stoffer, der naturligt findes i undergrunden.
Radon fra jorden kan bevæge sig med jordluften og finde vej ind i boligen gennem revner, samlinger, rørgennemføringer og andre utætheder i konstruktionen mod jorden.
Problemet er, at vi ikke kan registrere radon med vores sanser.
Du kan ikke:
- se radon
- lugte radon
- smage radon
- mærke radon i luften.
Det betyder, at et hus med et forhøjet radonniveau sagtens kan opleves som et sundt og behageligt hjem.
Vil man vide, hvor meget radon der er i en bolig, skal det radonmåles.
Er radon farligt?
Radon er klassificeret som kræftfremkaldende, og længerevarende udsættelse for forhøjede radonkoncentrationer øger risikoen for lungekræft.
Risikoen er særlig høj for rygere, fordi kombinationen af rygning og radon øger risikoen yderligere. Men radon er også relevant for personer, der aldrig har røget.
I Danmark er 100 Bq/m³ det niveau, der bruges som reference for radon i boliger.
Bq/m³ betyder becquerel pr. kubikmeter luft og er måleenheden for koncentrationen af radon.
Hvor kommer radon i huset fra?
Den væsentligste kilde til radon i danske boliger er normalt jorden under huset.
Der kan være forskel på, hvor meget radon der findes i undergrunden fra område til område. Samtidig har husets konstruktion stor betydning for, hvor let jordluften kan komme ind.
Det er derfor ikke nok kun at spørge:
“Er der meget radon i mit område?”
Det interessante spørgsmål er:
“Hvor meget radon er der i min bolig?”
1. Hvor i Danmark ligger huset?
Boligens geografiske placering har betydning for risikoen for radon.
Danmarks undergrund er ikke ens over hele landet. Jordbund og geologiske forhold varierer, og dermed varierer potentialet for radon også.
Der findes derfor områder i Danmark, hvor risikoen for forhøjede radonkoncentrationer generelt er større end i andre.
Kan man bruge et radonkort?
Et radonkort over Danmark kan være nyttigt til at få en indikation af risikoen i det område, hvor man bor.
Men et radonkort er ikke en radonmåling af dit hus.
Selv inden for et relativt lille geografisk område kan der være betydelige forskelle mellem boliger.
Et hus kan derfor have et lavt radonniveau i et område med generelt højere risiko – og omvendt.
2. Har husets alder betydning for radon?
Ja, husets byggeår kan have betydning for risikoen for radon.
Ældre danske boliger er opført efter andre krav end moderne boliger, og mange blev bygget længe før radonsikring blev en del af bygningsreglerne.
Siden 1998 har der været krav om radonsikring ved nybyggeri i Danmark, og reglerne er siden blevet skærpet.
Nyere boliger vil derfor som udgangspunkt have konstruktioner, der i højere grad tager højde for radon fra undergrunden.
Det betyder dog ikke, at:
nyt hus = ingen radon
eller at:
gammelt hus = for meget radon.
Radonsikringen skal være korrekt udført, og huset kan efterfølgende have ændret sig.
Derfor kan det også være relevant at måle radon i nyere boliger.
3. Revner i gulv og fundament kan give radon adgang
En vigtig faktor er, hvor tæt huset er mod jorden.
Radon kan komme ind sammen med jordluft gennem små åbninger i konstruktionen.
Det kan eksempelvis være:
- revner i betongulvet
- revner i fundamentet
- samlinger mellem gulv og væg
- utætheder omkring vandrør
- afløb
- kabelgennemføringer
- andre gennembrydninger af terrændækket.
Det behøver ikke være en stor synlig revne.
Selv mindre utætheder kan være relevante, fordi forskelle i lufttryk mellem boligen og jorden kan medvirke til at transportere jordluft ind i huset.
4. Er der større risiko for radon i kælderen?
Kældre er særligt interessante i forbindelse med radon, fordi kælderen har direkte kontakt med jorden.
Radonkoncentrationen vil ofte være højest i de nederste dele af en bygning.
Det betyder ikke, at alle kældre har for meget radon, men kælderens konstruktion, tæthed og ventilation har stor betydning.
Har man indrettet kælderen til eksempelvis:
- soveværelse
- børneværelse
- hjemmekontor
- hobbyrum
- opholdsrum,
er det særligt relevant at vide, hvordan radonniveauet ser ud i de rum, hvor mennesker opholder sig mange timer.
5. Terrændæk og kontakt med jorden
Også huse uden kælder kan have radonproblemer.
Mange danske enfamiliehuse har gulve direkte over jorden i form af terrændæk.
Hvis konstruktionen ikke er tilstrækkelig tæt, kan radonholdig jordluft finde vej ind gennem gulvkonstruktionen og forskellige gennemføringer.
Derfor er radon ikke kun et problem for huse med kælder.
6. Ventilation kan påvirke radonniveauet
Ventilation og luftskifte har betydning for koncentrationen af radon i boligen.
Hvis radon trænger ind i huset, mens luftskiftet er begrænset, kan koncentrationen stige.
Derfor kan ændringer i boligens ventilation også påvirke radonniveauet.
Det er blandt andet interessant i forbindelse med energirenovering.
Udskifter man gamle utætte vinduer med moderne tætte vinduer, efterisolerer og generelt gør huset mere lufttæt, kan man reducere det naturlige luftskifte.
Energibesparelse og et godt indeklima skal derfor gå hånd i hånd med tilstrækkelig ventilation.
7. Hvorfor kan naboen have mindre radon end mig?
Det er en almindelig misforståelse, at en radonmåling hos naboen fortæller, hvordan radonniveauet er i ens eget hus.
Det gør den ikke.
To næsten identiske huse på samme vej kan have forskellige radonkoncentrationer.
Det kan blandt andet skyldes forskelle i:
- konstruktionen
- fundamentet
- revner
- rørgennemføringer
- ventilation
- renoveringer
- tæthed mod jorden
- lokale jordbundsforhold.
Derfor bør man ikke bruge naboens resultat som erstatning for en radonmåling i sin egen bolig.
“Efter mere end 15 års erfaring med radon og indeklima er noget af det, jeg har lært, at man skal passe på med at gætte sig frem. Vi ser ældre huse, hvor ejeren forventer et højt radonniveau, men hvor målingen ser fin ud – og nyere boliger, hvor resultatet overrasker. Husets alder, området og konstruktionen kan fortælle noget om risikoen, men de kan ikke fortælle, hvor meget radon der faktisk er i boligen. Det finder man først ud af, når man måler.”
– Allan Rabe, AA Indeklima / TESTdinBOLIG.dk
8. Radonniveauet ændrer sig gennem året
Radonkoncentrationen i en bolig er ikke nødvendigvis den samme mandag og fredag – eller sommer og vinter.
Niveauet kan påvirkes af blandt andet:
- temperatur
- vind
- lufttryk
- ventilation
- udluftning
- forskellen mellem inde- og udetemperatur.
Det er en af årsagerne til, at langtidsmålinger anvendes, når man ønsker et mere repræsentativt billede af boligens gennemsnitlige radonniveau.
Radonmåling med sporfilm foretages normalt i fyringssæsonen, hvor måleperioden bør være mindst to måneder.
9. Renovering kan ændre radonforholdene
En radonmåling fortæller noget om boligen under de forhold, hvor målingen blev foretaget.
Men huse ændrer sig.
Der kan eksempelvis være lavet:
- nye gulve
- gulvvarme
- nye vinduer
- tilbygning
- efterisolering
- ændringer i kælderen
- nye rørgennemføringer
- nyt ventilationssystem.
Der kan også opstå revner og sætningsskader med tiden.
Har boligen gennemgået større ændringer siden den sidste radonmåling, kan det derfor være relevant at måle igen.
Hvor mange danske boliger har for meget radon?
Radon er ikke et nicheproblem, der kun vedrører enkelte huse.
En større undersøgelse fra BUILD ved Aalborg Universitet baseret på måleresultater fra 16.943 danske enfamiliehuse, rækkehuse og kædehuse vurderede, at op mod 650.000 danske boliger kan ligge over 100 Bq/m³.
Det viser, hvorfor radon er relevant at forholde sig til for almindelige danske boligejere.
Hvordan ved jeg, om der er radon i mit hus?
Du kan ikke afgøre radonniveauet ved at se på boligen.
Du kan heller ikke konkludere det alene ud fra:
- postnummeret
- et radonkort
- husets byggeår
- naboens måling
- om huset har kælder
- om huset er nyt eller gammelt.
Alle disse oplysninger kan sige noget om risikoen for radon, men ikke hvad koncentrationen faktisk er.
Det kræver en radonmåling i boligen.
Ofte stillede spørgsmål om radon
Hvad er grænseværdien for radon i Danmark?
For nye bygninger gælder, at radonindholdet i indeluften ikke må overstige 100 Bq/m³ som estimeret årsmiddelværdi. For eksisterende bygninger anbefales det at iværksætte enkle forbedringer, hvis niveauet ligger mellem 100 og 200 Bq/m³, mens mere effektive tiltag bør overvejes ved niveauer over 200 Bq/m³.
Kan man lugte radon?
Nej. Radon er en usynlig og lugtfri gas. Man kan derfor ikke bruge sine sanser til at vurdere, om der er radon i boligen.
Er der radon i alle huse?
Radon findes naturligt i omgivelserne, men koncentrationen i boliger varierer betydeligt. Det interessante er derfor ikke blot, om radon er til stede, men hvor høj koncentrationen er.
Er der mere radon i gamle huse?
Ældre boliger kan have en øget risiko, blandt andet fordi de er bygget før moderne krav til radonsikring. Men et gammelt hus har ikke nødvendigvis et højt radonniveau, og et nyere hus er ikke nødvendigvis radonfrit.
Er der mest radon i kælderen?
Radon kommer hovedsageligt fra jorden, og derfor ses de højeste koncentrationer ofte i de nederste dele af bygningen. Det konkrete niveau afhænger dog af konstruktion, tæthed og ventilation.
Kan jeg bruge naboens radonmåling?
Nej. Naboens resultat kan være interessant, men kan ikke fortælle radonniveauet i din bolig. Selv nabohuse kan have forskellige værdier.
Hvornår skal man måle radon?
Langtidsmåling med sporfilm foretages normalt i fyringssæsonen og over mindst to måneder for at få et mere repræsentativt resultat.
Hvordan finder man ud af, om man har for meget radon?
Den eneste måde at kende koncentrationen af radon i den enkelte bolig er ved at foretage en radonmåling.
Radonkort og byggeår kan vise risikoen – en måling giver svaret
Det er fornuftigt at undersøge husets alder, konstruktion og den generelle radonrisiko i området.
Men oplysningerne kan ikke erstatte en måling.
Det vigtigste at tage med er derfor ganske enkelt:
Du kan ikke se, lugte eller smage radon. Du kan vurdere risikoen for radon i dit hus – men vil du kende radonniveauet, skal du radonmåle det.
