Radon i boligen – hvad er radon, og hvordan måler man det?

Radon er en usynlig og lugtfri radioaktiv gas, som findes naturligt i undergrunden. Gassen kan trænge ind i vores boliger, og længere tids udsættelse for forhøjede koncentrationer af radon øger risikoen for lungekræft.

Du kan hverken se, lugte eller smage radon. Derfor kan du heller ikke umiddelbart vide, om der er meget eller lidt radon i dit hjem.

Den eneste måde at kende radonniveauet i din bolig er at måle det.

I denne guide kan du læse om, hvad radon er, hvordan det kommer ind i huset, sundhedsrisikoen ved radon, hvor mange danskere der rammes, hvordan du måler radon, de forskellige typer radonmålinger og Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Du kan også se, hvad du bør være opmærksom på, når du har fået resultatet af din radonmåling.

Hvad er radon?

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas.

Den dannes naturligt i jorden og undergrunden ved henfald af radium, som igen stammer fra uran.

Radon findes derfor naturligt omkring os.

Problemet opstår, når radon fra jorden trænger ind i vores boliger og ophobes i indeluften.

Den største kilde til radon i danske boliger er ifølge Sundhedsstyrelsen jorden under boligen.

Radon kan blandt andet trænge ind gennem:

• revner i gulve og fundament

• utætheder omkring rørgennemføringer

• samlinger mellem gulv og vægge

• utætte kælderkonstruktioner

• andre utætheder i konstruktionen mod jorden

Når temperaturen inde i huset er højere end udenfor, kan der opstå et mindre undertryk i boligen. Det kan være med til at trække jordluft med radon ind gennem utætheder i konstruktionen.

Hvor meget radon der kommer ind, afhænger derfor både af undergrunden og selve huset.

Kan man se, lugte eller mærke radon?

Nej.

Radon:

• kan ikke ses

• kan ikke lugtes

• kan ikke smages

• giver ikke en umiddelbar advarsel om, at det er til stede

Der er heller ikke et bestemt sæt akutte symptomer, som fortæller dig, at der er for meget radon i boligen.

Du kan derfor bo i et hus med et forhøjet radonniveau i mange år uden at vide det.

Det er netop en af grundene til, at radon adskiller sig fra mange andre indeklimaproblemer.

Vil du vide, hvor meget radon der er i dit hjem, er du nødt til at radonmåle det.

Hvor farligt er radon?

Radon er ikke i sig selv noget, man bliver akut syg af at opholde sig i nærheden af.

Problemet er den langvarige påvirkning.

Når radon henfalder, dannes en række kortlivede radioaktive stoffer – de såkaldte radondøtre.

Ved indånding kan disse radioaktive partikler sætte sig i luftvejene og lungerne. Her kan alfastrålingen fra dem beskadige levende celler og dermed øge risikoen for kræft.

Det er først og fremmest lungekræft, der forbindes med radon.

Risikoen afhænger blandt andet af:

• hvor højt radonniveauet er

• hvor mange år man udsættes for det

• hvor meget tid man opholder sig i boligen

• om man ryger eller tidligere har røget

Jo højere koncentration og jo længere tids påvirkning, desto større er risikoen. 

Hvor mange får lungekræft på grund af radon?

Radon er en væsentlig risikofaktor for lungekræft.

Sundhedsstyrelsen anslår, at radon i danske boliger er medvirkende årsag til omkring 9 % af alle nye tilfælde af lungekræft i Danmark.

Det svarer til omkring:

300 nye tilfælde af lungekræft om året

Det er vigtigt at formulere dette korrekt. Det betyder ikke, at man kan sige, at præcis 300 danskere hvert år dør af radon. Sundhedsstyrelsens vurdering er, at radon er medvirkende årsag til omkring 300 nye lungekræfttilfælde om året.

Ifølge WHO er radon den næst vigtigste medvirkende årsag til lungekræft efter aktiv rygning.

Radon og rygning er en særlig dårlig kombination

Risikoen ved radon er betydeligt større, hvis man samtidig ryger.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er risikoen ved radonudsættelse cirka 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget.

Langt de fleste radonrelaterede tilfælde af lungekræft forekommer derfor blandt rygere.

Men det er vigtigt at understrege, at radon også udgør en risiko for ikke-rygere.

Hvor stort er radonproblemet i Danmark?

Nyere danske data tyder på, at radon kan være mere udbredt i danske boliger end tidligere antaget.

En af de mest interessante nyere undersøgelser er Radon 20, udarbejdet af BUILD ved Aalborg Universitet.

Undersøgelsen er baseret på radonmåledata fra hele:

16.943 danske enfamiliehuse, kædehuse og rækkehuse

Ifølge BUILD viste de nye beregninger, at det realistiske antal danske husstande med radonniveauer over 100 Bq/m³ kunne ligge mellem cirka 470.000 og 650.000 husstande.

Det var væsentligt højere end tidligere vurderinger.

BUILD vurderede, at op mod 2,6 millioner danskere kunne bo i disse husstande.

Det betyder ikke, at næsten halvdelen af alle danske boliger nødvendigvis har et radonproblem. Undersøgelsens datagrundlag er ikke det samme som en tilfældig, repræsentativ stikprøve af samtlige danske boliger.

Men undersøgelsen understreger, at radon fortsat er et relevant indeklimaproblem i Danmark.

Er der mere radon nogle steder i Danmark?

Ja.

Der er betydelige geografiske forskelle.

Undergrundens sammensætning har betydning for, hvor meget radon der potentielt kan komme op fra jorden.

Derfor findes der områder i Danmark, hvor risikoen statistisk er større end andre steder.

Eksempelvis har undersøgelser fundet relativt høje forekomster i dele af:

• Bornholm

• Fyn

• Sjælland

• andre lokale områder med radonholdig undergrund

Men et radonkort kan ikke fortælle dig, hvor meget radon der er i dit hus.

To huse på samme vej kan have meget forskellige radonniveauer.

Husets konstruktion, tæthed mod jorden, ventilation, kælderforhold og en række andre faktorer spiller også ind.

Derfor bør et radonkort bruges som en indikator – ikke som et måleresultat.

“Efter snart 20 år med radonmålinger er der én ting, jeg stadig synes er vigtig at fortælle boligejere: Man kan ikke se på et hus, om det har et radonproblem. Vi har set store forskelle fra bolig til bolig – også inden for samme område. Et radonkort kan være en god indikator, men vil man kende niveauet i sit eget hjem, er man nødt til at måle.”

– Allan Rabe, TESTdinBOLIG.dk

Hvordan finder man ud af, om man har radon?

Der findes kun én sikker metode:

Mål radonniveauet i boligen.

Radonkoncentrationen måles i:

Bq/m³ – becquerel pr. kubikmeter luft.

Radonniveauet i en bolig er ikke konstant.

Det kan variere:

• fra time til time

• mellem dag og nat

• fra dag til dag

• afhængigt af vejret

• afhængigt af ventilation og udluftning

• mellem sommer og vinter

Det er en vigtig årsag til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler langtidsmåling, når man ønsker at vurdere boligens radonniveau.

Hvornår skal man måle radon?

Radon bør måles i fyringssæsonen.

Sundhedsstyrelsen angiver fyringssæsonen som normalt:

Oktober til april

I denne periode er boligen opvarmet, og vi har typisk vinduer og døre mere lukkede end om sommeren.

Samtidig kan temperaturforskellen mellem inde og ude medvirke til, at mere jordluft trækkes ind i huset.

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at en radonmåling foretages over mindst 60 dage i fyringssæsonen, når den skal bruges til at vurdere boligens radonniveau.

Hvordan måler man radon?

Der findes forskellige målemetoder.

Hos TESTdinBOLIG.dk arbejder vi blandt andet med:

1. Langtidsradonmåling med sporfilm – minimum 60 dage (De officielle godkendte radonmålere af sundhedsstyrelsen)

2. Korttidsradonmåling – eksempelvis 10 dage

3. Elektroniske radonmålere

De forskellige metoder har forskellige formål.

1. Radonmåling i minimum 60 dage med sporfilm

Vil du have det bedste grundlag for at vurdere radonniveauet i boligen, bør du vælge en langtidsmåling.

Her anvendes små passive radonmålere – også kaldet sporfilm eller radondosimetre.

Målerne placeres i boligen og skal stå urørt gennem måleperioden.

Efter minimum 60 dage sendes målerne til laboratoriet, hvor de analyseres.

På baggrund af resultatet beregnes boligens estimerede årsmiddelværdi.

Sundhedsstyrelsen betegner sporfilmsmetoden som den enkleste pålidelige metode til langtidsmåling af radon.

En korrekt udført langtidsmåling i fyringssæsonen er derfor det naturlige valg, hvis du ønsker at sammenholde boligens radonniveau med myndighedernes anbefalinger.

Hvor mange radonmålere skal man bruge?

Det er ikke nødvendigvis nok med én radonmåler til hele huset.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der måles i mindst to opholdsrum, som benyttes flere timer om dagen. Det anbefales at alle boligrum mod terrændæk måles, undtagen, badeværelser, separate køkkener, viktualierum mf.

Har boligen flere etager, bør der måles på hver etage.

Målerne skal placeres korrekt, og vejledningen til den konkrete radonmåling bør altid følges.

2. Kan man måle radon på 10 dage?

Ja.

En korttidsmåling på eksempelvis 10 dage kan bruges, hvis man ønsker en hurtig indikation af radonniveauet.

Det kan være praktisk, hvis man ikke ønsker at vente minimum 60 dage på et resultat.

Men der er en vigtig forskel:

En 10-dages måling kan ikke sidestilles med en langtidsmåling.

Radonniveauet kan variere betydeligt over tid. En kort måleperiode er derfor mere påvirkelig af eksempelvis vejr, temperatur, ventilation og boligens brug i netop de dage, hvor der måles.

En korttidsmåling bør derfor betragtes som en indikation.

Hvis formålet er at vurdere boligens radonniveau efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger, bør der måles i mindst to måneder i fyringssæsonen.

3. Elektronisk radonmåler

En anden mulighed er en elektronisk radonmåler.

Fordelen ved en elektronisk måler er, at den ikke kun giver ét resultat efter afsluttet måling.

Du kan følge radonniveauet løbende.

Det giver eksempelvis mulighed for at se:

• radonniveauet lige nu

• udviklingen gennem døgnet

• gennemsnittet over flere dage

• længerevarende udvikling

• hvad der sker, når du lufter ud

• hvad der sker, når ventilation ændres

Det kan være særligt interessant, hvis man ønsker at forstå, hvordan radonniveauet ændrer sig i boligen.

Det er dog vigtigt at give en elektronisk måler tilstrækkelig måletid. Et enkelt øjebliksbillede kan ikke bruges til at vurdere boligens langsigtede radonniveau.

Hvad anbefaler Sundhedsstyrelsen?

De vigtigste anbefalinger kan sammenfattes således:

Måleperiode:
Mindst 60 dage

Tidspunkt:
I fyringssæsonen, normalt oktober-april.

Antal rum:
Mindst to opholdsrum, der anvendes flere timer dagligt.

Flere etager:
Der bør måles på hver etage.

Målemetode:
Sporfilm er ifølge Sundhedsstyrelsen den enkleste pålidelige metode til langtidsmåling.

Hvad betyder resultatet af en radonmåling?

Når du modtager resultatet, vil radonkoncentrationen typisk være angivet i:

Bq/m³

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at radonindholdet i en bolig ligger:

Under 100 Bq/m³

Men hvad gør man, hvis resultatet ligger over?

Radon under 100 Bq/m³

Er boligens radonniveau under 100 Bq/m³, ligger det under Sundhedsstyrelsens anbefalede niveau.

God ventilation, udluftning og en tæt konstruktion mod jorden kan være med til at holde radonniveauet lavt.

Radon mellem 100 og 200 Bq/m³

Måler du mellem 100 og 200 Bq/m³, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man forbedrer ventilationen og tætner revner og andre utætheder, hvor radon kan trænge ind.

Det kan eksempelvis være:

• revner i fundamentet

• utætheder omkring rør

• andre åbninger mod jorden

Hvis dette ikke bringer niveauet under 100 Bq/m³, kan etablering af radonsug overvejes.

Radon over 200 Bq/m³

Er radonniveauet over 200 Bq/m³, kan mere omfattende tiltag være nødvendige.

Sundhedsstyrelsen nævner blandt andet etablering af et radonsug under boligen.

Efter forbedringer kan det være relevant at foretage en ny radonmåling for at undersøge, om tiltagene har haft den ønskede effekt.

Kan man bare lufte radon ud?

Udluftning og ventilation kan være med til at reducere radonkoncentrationen.

Men løsningen afhænger af, hvorfor radonniveauet er forhøjet.

Hvis radon konstant trænger ind fra jorden gennem utætheder, kan det også være nødvendigt at tætne konstruktionen.

Ved højere koncentrationer kan mere omfattende løsninger som radonsug være nødvendige.

Det er derfor ikke altid nok blot at åbne vinduerne oftere.

Hvad er et radonsug?

Et radonsug er en installation, der skaber et undertryk under bygningen og dermed reducerer mængden af radonholdig jordluft, der trænger ind i boligen.

Luften ledes i stedet væk fra huset.

Radonsug kan især være relevant ved højere radonniveauer, hvor ventilation og tætning alene ikke giver tilstrækkelig reduktion.

Skal man måle radon i et nyt hus?

Ja, det kan stadig være relevant.

Der har siden 1998 været krav om radonsikring af nybyggeri i Danmark, og kravene er siden blevet skærpet.

Men selv om en bolig er opført med radonsikring, fortæller det ikke præcist, hvilket radonniveau der er i boligen.

Sundhedsstyrelsen understreger, at hvis du vil kende radonniveauet i din bolig med sikkerhed, skal det måles – også selv om huset er opført efter 1998.

Hvad med radon i lejligheder?

Radon kommer hovedsageligt fra jorden.

Derfor er risikoen størst i boliger med direkte kontakt til jorden.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der meget lille risiko for et højt radonniveau i lejligheder fra 1. sal og opefter.

Bor du derimod i stueetagen, eller har boligen kælder eller anden direkte kontakt til jorden, kan situationen være anderledes.

Hvornår bør man overveje at måle radon?

En radonmåling kan især være relevant, hvis:

• du aldrig tidligere har målt radon

• du bor i enfamiliehus

• boligen har direkte kontakt med jorden

• du bor i et område med kendte høje radonforekomster

• du har kælder

• boligen er ældre

• du har foretaget større ombygninger

• ventilationen i boligen er ændret

• du ønsker at kontrollere eksisterende radonsikring

• du ønsker at vide, hvad radonniveauet faktisk er i dit hjem

Det sidste punkt er måske det vigtigste.

Man behøver ikke have mistanke om et radonproblem for at måle.

Radonkort eller radonmåling – hvad skal man stole på?

Et radonkort er nyttigt til at vise geografiske forskelle og områder, hvor der statistisk er større sandsynlighed for forhøjede radonniveauer.

Men et radonkort viser ikke radonniveauet i dit hus.

Det kan heller ikke tage højde for:

• husets fundament

• revner og utætheder

• kælder

• ventilation

• renoveringer

• boligens tæthed mod jorden

Derfor kan to nabohuse få vidt forskellige resultater.

Brug derfor radonkortet som information om området.

Brug en radonmåling, hvis du vil vide noget om dit eget hjem.

Ofte stillede spørgsmål om radon

Hvad er radon?

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas, som hovedsageligt kommer fra jorden under boligen. Radon kan trænge ind gennem revner og utætheder i bygningens konstruktion mod jorden.

Kan man lugte radon?

Nej. Radon kan hverken ses, lugtes eller smages.

Er radon farligt?

Langvarig udsættelse for radon øger risikoen for lungekræft. Risikoen er særligt høj for rygere, men radon indebærer også en risiko for ikke-rygere.

Hvor mange får lungekræft på grund af radon?

Sundhedsstyrelsen anslår, at radon i danske boliger er medvirkende årsag til omkring 300 nye tilfælde af lungekræft om året.

Hvad er grænsen for radon?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at radonniveauet i boligen ligger under 100 Bq/m³.

Hvad betyder Bq/m³?

Bq/m³ betyder becquerel pr. kubikmeter luft og er den enhed, man anvender til at angive koncentrationen af radon i luften.

Hvordan måler man radon?

Radon kan blandt andet måles med sporfilm eller elektroniske radonmålere. Hvis målingen skal bruges til at vurdere boligens radonniveau, anbefaler Sundhedsstyrelsen mindst to måneders måling i fyringssæsonen.

Hvornår skal man måle radon?

Radon bør måles i fyringssæsonen, som normalt løber fra oktober til april.

Hvor længe skal man måle radon?

Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst to måneders måling i fyringssæsonen.

Hvor mange radonmålere skal man bruge?

Sundhedsstyrelsen anbefaler måling i mindst to opholdsrum, der anvendes flere timer dagligt. I boliger med flere etager bør der måles på hver etage.

Kan man måle radon på 10 dage?

Ja. En 10-dages radonmåling kan give en hurtig indikation af niveauet, men kan ikke sidestilles med den mindst to måneder lange måling, Sundhedsstyrelsen anbefaler til vurdering af boligens radonniveau.

Kan man bruge en elektronisk radonmåler?

Ja. En elektronisk radonmåler giver mulighed for at følge radonniveauet løbende og se ændringer over timer, dage og længere perioder.

Skal man måle radon i et nyt hus?

Hvis du vil kende det faktiske radonniveau, bør det måles. Sundhedsstyrelsen understreger, at det også gælder boliger opført efter 1998.

Hvad gør man ved 100-200 Bq/m³?

Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet bedre ventilation og tætning af revner og utætheder mod jorden. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan radonsug overvejes.

Hvad gør man ved mere end 200 Bq/m³?

Ved niveauer over 200 Bq/m³ kan mere omfattende tiltag være nødvendige, eksempelvis etablering af radonsug.

Kan radon give symptomer?

Radon giver ikke karakteristiske akutte symptomer, som kan bruges til at afgøre, om der er et forhøjet radonniveau i boligen. Sundhedsrisikoen er primært knyttet til langvarig påvirkning og øget risiko for lungekræft.

Radon kan ikke gættes – det skal måles

Radon adskiller sig fra mange andre problemer i boligen.

Du kan ikke se det.

Du kan ikke lugte det.

Og du får ikke en advarsel, når koncentrationen er forhøjet.

Radonkort, husets alder, undergrunden og statistikker kan fortælle noget om risikoen, men ikke hvad radonniveauet er hjemme hos dig.

Efter næsten 20 års arbejde med radonmålinger er vores erfaring hos TESTdinBOLIG.dk derfor stadig den samme:

Vil du vide, hvor meget radon der er i din bolig, skal du måle det.

Du kan vælge en langtidsmåling med sporfilm, en kortere indikativ radonmåling eller en elektronisk radonmåler afhængigt af, hvad du ønsker at få ud af målingen.

Til vurdering af boligens radonniveau anbefaler Sundhedsstyrelsen mindst 60 dages måling i fyringssæsonen.