Når man taler om radon i boliger, bliver det danske radonkort ofte brugt som reference. Mange boligejere slår deres adresse op og konkluderer ud fra kortet, om der er behov for en radonmåling eller ej. Men det er en tilgang, der rummer flere alvorlige faldgruber.
Radonkortet kan give et groft overblik – men det kan ikke fortælle, om der er forhøjet radon i netop din bolig. I denne artikel gennemgår vi, hvordan radonkortet er opbygget, hvorfor det i dag er forældet, og hvorfor en konkret radonmåling altid er nødvendig.
Det danske radonkort stammer fra 2001
Det første officielle danske radonkort blev offentliggjort i 2001. Allerede dengang byggede kortet på målinger, der havde taget flere år at indsamle og analysere. Det betyder, at en stor del af datagrundlaget reelt stammer fra 1990’erne.
I dag er der gået omkring 25 år, siden kortet blev publiceret – og det har stor betydning.
Boliger ældes:
-
Fundamenter får revner
-
Samlinger bliver utætte
-
Gennemføringer til rør og kabler ændres
-
Ventilationsforhold forringes eller ændres
Alt dette øger risikoen for, at radon trænger ind i boligen. Et hus, der havde lave radonniveauer i 2001, kan derfor sagtens have forhøjet radon i dag.
Radon-grænseværdien er halveret – men kortet er ikke opdateret
Da radonkortet blev udarbejdet, var den danske anbefalede grænseværdi for radon 200 Bq/m³. Siden er den blevet halveret til 100 Bq/m³, i tråd med WHO’s anbefalinger og nyere forskning i radon og lungekræft.
Problemet er, at radonkortets konklusioner stadig bygger på den gamle grænseværdi.
Det betyder:
-
Områder, der tidligere blev vurderet som “lav risiko”, kan i dag ligge over den nuværende anbefaling
-
Kortet giver en falsk tryghed
-
Boligejere fravælger radonmåling på et forkert grundlag
Radonkortet afspejler altså ikke den sundhedsmæssige virkelighed i dag.
Gennemsnitsværdier skjuler høje radonniveauer
Radonkortet er baseret på gennemsnitlige målinger i boliger inden for et område. Det lyder umiddelbart fornuftigt – men i praksis er det en væsentlig svaghed.
Radon varierer kraftigt:
-
Fra rum til rum
-
Fra etage til etage
-
Over tid og årstider
Et gennemsnit kan derfor dække over:
-
Meget høje radonniveauer i soveværelser
-
Lave værdier i opholdsrum
-
Store forskelle, som udjævnes statistisk
Resultatet kan være, at boligen “ser fin ud” på papiret, mens beboerne opholder sig mange timer dagligt i rum med forhøjet radon.
Kældrene indgik ikke i radonmålingerne
En af de mest oversete – men alvorlige – svagheder ved det oprindelige radonkort er, at kælderrum ikke blev målt.
Det er problematisk, fordi:
-
Kælderen næsten altid har det højeste radonniveau
-
Mange kældre bruges i dag til beboelse, kontor eller hobby
-
Radon fra kælderen kan trænge op i resten af huset
Når kældrene ikke indgår, undervurderer radonkortet systematisk den reelle radonbelastning i mange boliger.
Nyt uofficielt radonkort baseret på nyere data
For nogle år siden blev der udarbejdet et nyt, uofficielt radonkort, baseret på nyere og langt større datamængder. Undersøgelsen byggede blandt andet på radonmålinger indsamlet i samarbejde med Bolius og forskere fra Aalborg Universitet.
TESTdinBOLIG bidrog også med et stort antal anonymiserede radonmålinger, hvor kunderne eksplicit havde givet samtykke til, at deres måleresultater måtte indgå i statistisk analyse.
Vigtige observationer fra de nye radon data
-
Radon forekommer langt mere spredt end tidligere antaget
-
“Sikre” områder har ofte boliger med forhøjet radon
-
Lokale forhold og bygningskonstruktion betyder mere end geografi
-
Radonkort kan ikke forudsige radon i den enkelte bolig
Det understreger en central pointe:
Radon kan ikke kortlægges præcist med et kort.
Et personligt eksempel: Tårnby viser problemet med radonkortet
Som forfatter til denne artikel bor jeg selv i Tårnby. Ser man udelukkende på det officielle radonkort fra 2001, ser situationen umiddelbart uproblematisk ud. Ifølge kortet har området kun op til 3 % radonforurenede boliger, og mange boligejere vil derfor med god grund tro, at en radonmåling ikke er nødvendig.
Men virkeligheden ser anderledes ud.
Når man i stedet kigger på de faktiske målinger, som indgår i det nyere, uofficielle radonkort baseret på moderne data, tegner der sig et helt andet billede. Her viser tallene, at mere end 30 % af boliger opført før 1997 i Tårnby har radonniveauer over den nuværende anbefalede grænseværdi.
Det er en markant forskel – og et konkret eksempel på, hvordan et gammelt radonkort kan give en falsk tryghed. Området er det samme, husene står det samme sted, men konklusionen ændrer sig drastisk, når man baserer sig på reelle målinger frem for historiske gennemsnit.
Radonkort kan aldrig erstatte en radonmåling
Uanset om man bruger det officielle eller uofficielle radonkort, kan kortene kun bruges som et groft overblik. De kan aldrig afgøre, om der er et problem i netop din bolig.
Radonniveauet afhænger bl.a. af:
-
Fundamentets tæthed
-
Byggestil og materialer
-
Ventilation
-
Brugsmønster
-
Lokale jordforhold
Derfor er radonmåling den eneste sikre metode.
Husk: Radon skal måles korrekt
For at få et pålideligt resultat skal en radonmåling:
-
Foregå i mindst 60 dage
-
Udføres i fyringssæsonen
-
Analysere sporfilm på et akkrediteret laboratorium
Laboratorier beregner radon i dage – ikke måneder, og kortere målinger giver ikke et retvisende årsgennemsnit.
Brug radonkortet med sund skepsis
Radonkortet kan give en overordnet indikation – men det er:
-
Forældet
-
Baseret på gamle radon grænseværdier
-
Uden kælder radonmålinger
-
Bygget på radon gennemsnit
Hvis du vil vide, om der er radon i din bolig, er der kun ét sikkert svar: Foretag en korrekt radonmåling.
Se hvordan radonniveauet ser ud i din kommune!
