Det danske radonkort har nogle ulemper, som kan være vigtige at være opmærksom på:
Det er baseret på målinger fra 1990'erne: Det danske radonkort er baseret på målinger fra 1990'erne, og der er siden da sket ændringer i byggestandarder og bygningsmaterialer, som kan have påvirket niveauet af radon i boliger. Derfor kan kortet give et unøjagtigt billede af radonniveauet i dag.
Det er ikke en fuldstændig dækning: Radonmålingerne er kun foretaget i visse områder af landet, og der er mange områder, hvor der ikke er foretaget målinger. Derfor er kortet ikke en fuldstændig dækning af hele landet.
Det kan give falsk tryghed: Selvom radonniveauet er angivet på kortet, er der stadig risiko for, at der kan være høje niveauer af radon i boliger, som ligger i områder med lavt radonniveau. Derfor bør man altid foretage en måling af radon i sin egen bolig, uanset hvor man bor henne.
Det er ikke opdateret: Det danske radonkort er ikke opdateret, og der kan derfor være ændringer i radonniveauet siden kortet blev lavet. Derfor kan det være en god idé at foretage en ny måling af radon i sin bolig med jævne mellemrum.
Nyt uofficielt radonkort Der er udarbejdet et meget nyere, men uofficielt radonkort baseret på +17.000 radonmålinger gennem Bolius. I forhold til tidligere radonundersøgelser er denne radonundersøgelse baseret på faktiske målinger og på et langt bedre data grundlag end den officielle 20 åre gamle undersøgelse. Tallene i den nye undersøgelse er langt værre end hvad det gamle radonkort viser. Se hvordan det ser ud i din kommune her (nye som gamle tal)
