Skimmelsvamp trives i fugtige og dårligt ventilerede områder, og en af de mest oversete årsager til skimmelvækst i boliger er møbler, der står for tæt på væggene. Derfor er det vigtigt at sikre tilstrækkelig afstand, især afhængigt af om væggen er en ydervæg eller en indervæg.

Afstand til en ydervæg for at undgå skimmelsvamp

Ydervægge er mere udsatte for kulde og fugt, især i ældre bygninger med dårlig isolering. Når møbler står for tæt på en kold ydervæg, kan det begrænse luftcirkulationen og skabe et fugtigt miljø, hvor skimmelsvamp let kan udvikle sig. Det anbefales at holde en afstand på 5-10 cm mellem møbler og ydervægge for at sikre god luftcirkulation og reducere risikoen for kondens.

Afstand til en indervæg for at undgå skimmelsvamp

Indervægge er normalt mindre udsatte for fugt, da de ikke er i direkte kontakt med udeluften. Her kan møbler stå tættere på væggen uden samme risiko for skimmeldannelse. Dog anbefales det stadig at holde en lille afstand på små  5 cm for at sikre luftgennemstrømning og undgå ophobning af støv og fugt.

Vores egen erfaring med skjult skimmelsvamp

For ca. 10 år siden satte vi et IKEA-garderobeskab op i entréen uden at tænke nærmere over ventilation eller luftcirkulation. For nylig ønskede vi et større og mere rummeligt skab, og i den forbindelse fjernede vi det gamle – og til vores store overraskelse opdagede vi formodet skimmelsvamp på væggen bag skabet.

Det var tydeligt, at der ikke havde været tilstrækkelig ventilation bag skabet, hvilket sandsynligvis havde ført til skimmelvækst. Vi besluttede os for at tage vores egen medicin: Test – Rens – Test.

I praksis ser skimmelsvamp processen måske mere således ud: Skimmelsvamp Test - skimmelsvamp rens - skimmelsvamp vask - skimmelsvamp test - (hvis skimmelsvamp testen stadig slår ud så rens og vaske igen for så at teste igen) fjern skimmelsvamp kilden - skimmelsvamp forebyggelse

Sådan håndterede vi skimmelsvampen

  1. Sikkerhed først – Da vi med stor sandsynlighed stod over for skimmelsvamp, tog jeg en skimmelbeskyttelsesmaske og handsker på.
  2. Første test – Vi brugte en skimmelsvamp-indikationstest, som viste et positivt skimmelsvamp resultat (lilla).
  3. Rensning af væggen – Vi rensede væggen grundigt med skimmeldræberen ALLDES for at sikre, at eventuelle sporer blev fjernet.
  4. Ekstra vask – Efter rensningen vaskede vi væggen ned med almindeligt rengøringsmiddel for at fjerne eventuelle rester. Væggen skal helt være helt hvis bagefter (hvis det altså er en hvid væg naturligvis)
  5. Anden test – Efter rensningen tog vi en ny skimmelsvamp-indikationstest, og denne gang var testen negativ (grøn), hvilket betød, at væggen nu var helt ren for skimmelsvamp..

    (I vores egen case har vi anvendt skimmelsvamp indikationstests, men hvis man ønsker en mere sikker skimmelsvamp test anbefales Mycometer)

Forebyggelse af ny skimmelsvamp

For at undgå samme problem med det nye skab lavede vi en forebyggende behandling af væggen med ALLDES. Derefter sørgede vi for at skabe bedre luftcirkulation:

  • Ideelt set burde der være 5 cm afstand mellem skabet og væggen, men da vi ikke havde plads til det, valgte vi en anden løsning.
  • Vi borede en række små huller i skabets tynde bagbeklædning for at sikre luftgennemstrømning og forhindre fugtophobning.

Vi optog hele forløbet i en kort video, så andre kan lære af vores erfaring. Moralen i historien? Sørg altid for god ventilation bag møbler – især op ad ydervægge – for at undgå ubehagelige skimmelsvamp-overraskelser

Andre artikler der omhandler skimmelsvamp


Allan Rabe
Ejer

Forfatteren har over 20 års erfaring med indeklimatests og var blandt de første, der blev uddannet som radoneksperter ved BUILD. Allan tog initiativ til at stifte Dansk Radonforening, som senere blev en faggruppe under Danvak.

Efter at have fokuseret på radonproblematikken, udvidede han sin ekspertise til indeklima generelt og besluttede at tilbyde en bred vifte af indeklimatests, bla.  flere former af skimmelsvamp tests.

Gennem årene har han hjulpet hundredvis af kunder med deres indeklimaproblemer, men i 2024 fik han selv en personlig erfaring med området. En omfattende vandskade i hans rækkehus gav ham dyb indsigt i både de praktiske og forsikringsmæssige aspekter af vandskader.

FRI FRAGT VED KØB ALLEREDE OVER 699 KR.