Danmark er kendt for at have noget af verdens reneste drikkevand. Alligevel viser undersøgelser, at nitrat i drikkevand stadig er en udfordring flere steder i landet.
For de fleste danskere leverer vandværkerne vand af høj kvalitet. Men hvis man har egen boring eller brønd, eller hvis man vil være helt sikker på vandets kvalitet, kan det være relevant at få lavet en nitrat test af drikkevandet.
Nitrat er nemlig et stof, man hverken kan se, lugte eller smage i vandet – men som i for høje koncentrationer kan være problematisk.
Hvad er nitrat?
Nitrat (NO₃⁻) er en kemisk forbindelse, der indgår i naturens kvælstofkredsløb. Stoffet findes naturligt i jord og grundvand og dannes blandt andet når:
-
planter og organisk materiale nedbrydes
-
gødning anvendes i landbruget
-
husdyrgødning siver ned gennem jorden
Når regnvand trænger ned gennem jorden, kan det transportere nitrat med sig ned til grundvandet. Hvis grundvandet senere pumpes op til drikkevand, kan nitrat derfor være til stede i vandet.
I områder med intensivt landbrug er risikoen for nitrat i grundvand og drikkevand generelt større.
Grænseværdien for nitrat i drikkevand
I Danmark og resten af EU er grænseværdien for nitrat i drikkevand fastsat til:
50 mg nitrat pr. liter vand
Hvis koncentrationen af nitrat overstiger denne værdi, anses vandet ikke længere for at være egnet som drikkevand.
Vandværker tester løbende deres vand for nitrat, og hvis niveauet bliver for højt, kan de for eksempel:
-
lukke en boring
-
blande vand fra flere boringer
-
etablere nye boringer i dybere grundvandslag
På den måde sikres det, at vandet fra vandhanen fortsat overholder lovgivningen.
Nitratproblemer i danske vandværker
Selvom de fleste vandværker leverer vand under grænseværdien, viser analyser af nationale data, at nitrat stadig findes i en del danske boringer.
Data fra den nationale grundvandsdatabase viser blandt andet, at flere hundrede vandværker har målbare niveauer af nitrat i deres boringer. I nogle tilfælde ligger niveauerne relativt tæt på grænseværdien.
Årsagen er blandt andet tidligere tiders intensive landbrugsdrift, hvor store mængder kvælstof blev tilført markerne.
Grundvand bevæger sig meget langsomt gennem jorden, og derfor kan effekten af landbrugspraksis fra mange år tilbage stadig spores i dag.
Flere steder i Danmark har vandværker derfor været nødt til at lukke boringer på grund af højt nitratindhold.
Nitrat i private boringer og brønde
Hvis du får vand fra et vandværk, bliver vandet kontrolleret regelmæssigt.
Men har du egen boring eller brønd, er situationen en anden. Her er det nemlig boligejeren selv, der har ansvaret for at sikre, at vandet er sikkert at drikke.
Private boringer er ofte mere sårbare over for forurening, fordi:
-
de kan være relativt lave
-
de ligger tættere på overfladen
-
de ikke altid overvåges regelmæssigt
Derfor anbefaler eksperter ofte, at man med jævne mellemrum får lavet test af drikkevandet for nitrat og andre urenheder specielt hvis man har privat vandforsyning.
Hvad sker der hvis der er for meget nitrat i drikkevandet?
Nitrat i sig selv er ikke nødvendigvis farligt i små mængder. Problemet opstår, når koncentrationen bliver høj.
Når nitrat indtages gennem drikkevand, kan det i kroppen omdannes til nitrit. Nitrit kan påvirke blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen.
Hos voksne kan kroppen normalt håndtere mindre mængder, men hos spædbørn kan høje niveauer være mere problematiske.
Nitrat risiko for spædbørn
Spædbørn under cirka seks måneder er særligt følsomme over for højt nitratindhold i drikkevand.
I sjældne tilfælde kan nitrat føre til tilstanden methemoglobinæmi, også kendt som blue baby syndrome. Her mister blodet noget af sin evne til at transportere ilt, hvilket kan give en blålig farve på hud og læber.
Det er blandt andet derfor, grænseværdien for nitrat i drikkevand er relativt lav.
Mulige langsigtede sundhedseffekter pga. nitrat
Forskere undersøger også, om langvarig eksponering for høje nitratniveauer kan være forbundet med andre helbredsproblemer.
Når nitrat omdannes til nitrit i kroppen, kan der dannes såkaldte nitrosaminer. Nogle nitrosaminer er i laboratorieforsøg blevet forbundet med øget risiko for visse kræftformer.
Der forskes stadig i sammenhængen hos mennesker, men flere studier peger på, at langvarig eksponering for høje nitratniveauer i drikkevand kan være uønsket.
Derfor arbejder mange lande aktivt på at reducere nitrat i grundvandet.
Nitrat risiko for voksne
Nyere danske studier indikerer at nitrat kan medføre øget risiko for tarmkræft specielt hos mænd +50 år, Faktisk formodes det er der kraftig risiko for tarmkræft ved nitratniveauer over ca. 9 mg/L. (Grænseværdien er i dag sat til 50 mg/L). Det estimeres at op imod 130 kræfttilfælde i Danmark kan tilskrives for højt niveau af nitrat i drikkevandetKan man se eller smage nitrat i vandet?
Nej.
Nitrat er helt usynligt i drikkevand.
Det giver hverken:
-
farve
-
lugt
-
smag
Vandet kan derfor se klart og friskt ud, selvom nitratniveauet er forhøjet.
Den eneste måde at finde ud af, om der er nitrat i vandet, er ved at teste vandet.
Hvornår bør man teste sit drikkevand for nitrat?
Der kan være god grund til at få lavet en nitrat test af drikkevand, hvis:
-
du har egen boring eller brønd
-
du bor i et landbrugsområde
-
vandet ikke er testet i flere år
-
du har små børn i husstanden
-
du vil have dokumentation for vandkvaliteten
Mange vælger også at teste vandet for nitrat og andre urenheder i forbindelse med køb af hus eller etablering af en ny boring.
For mange boligejere handler det i sidste ende om noget helt grundlæggende: trygheden ved at vide, hvad der egentlig er i det vand, man drikker hver dag.
