billede viser indikations skimmelsvamp test og en valid skimmelsvamp test

– Svaret er ikke altid så simpelt som man tror!

Når man hører ordet skimmelsvamp test, tror de fleste, at testen automatisk måler skimmelsvamp direkte – altså, om der er eller ikke er skimmelsvamp.

Men sandheden er, at det ikke altid er tilfældet.

Der findes nemlig to helt forskellige typer af skimmelsvamp tests:

👉 Indikative tests, som kan indikere, at der kan være et problem,

og

👉 Valide tests, som med høj sikkerhed påviser eller afviser, at der er skimmelsvamp.

Hvilken skimmelsvamp test bør du, afhænger af, hvad du skal bruge resultatet til.

  • Indikative tests – når du har brug for et fingerpeg
  • De indikative tests er dem, man ofte møder først.
  • De er populære, fordi de er hurtige, billige og nemme at bruge.
  • Typisk kan du selv tage prøven derhjemme, sende den ind, og få svar inden for få dage.

Eksempler på sådanne skimmelsvamp tests er:

  • ProClean Skimmelsvamp Test
  • Gør-det-selv lufttests

De er gode til at afsløre mistanker.

For eksempel hvis du som lejer oplever lugt, hovedpine, eller mørke pletter i hjørnerne – og har brug for et bevis på, at der kan være et problem.

Det betyder, at testen kan vise, om der findes mikrobiologisk aktivitet (altså noget, der minder om skimmelsvamp), men den vil sjældent kunne fortælle:

  • Hvilke skimmelsvamp arter der er tale om
  • Hvor omfattende skimmelsvamp angrebet er
  • Eller om der er sundhedsskadelig skimmel til stede (med mindre man naturlig har den holdning at alt skimmel er lxxx)

Derfor siger man, at indikative tests belyser et problem, men ikke nødvendigvis beviser det.

De kan bruges som et første skridt – og ofte som et overbevisende argument over for udlejere eller viceværter, der ellers ikke reagerer på klager om dårligt indeklima.

Valide skimmelsvamp tests – når du har brug for et sikkert svar

Så findes der de valide tests.

De er mere præcise, laboratorieanalyserede og kan anvendes som dokumentation – i nogle tilfælde endda i retslige sammenhænge.

Her er eksempler på de mest brugte skimmelsvamp tests:

  • Mycometer Surface Test
  • DNA Skimmelsvamp Støvtest

Disse tests måler ikke bare “noget aktivitet” – de er langt mere valide. Fælles for disse tests er at et laboratorium analyserer skimmelsvamp testne.

De kan vise, om der faktisk er vækst af skimmel, og i nogle tilfælde endda hvilke arter der er til stede.

Sådanne skimmelsvamp tests bruges typisk:

  • Når du skal dokumentere et skimmelproblem over for forsikring eller kommune
  • Når du er boligejer og skal vide, om der er et reelt angreb
  • Eller når sagen kan ende i tvist, retsag eller erstatningskrav


Nogle af disse tests kan du stadig tage selv – fx DNA støvtestene, som blot kræver, at du følger en nøjagtig prøvetagningsvejledning.

Andre, som fx Mycometer-tests ved bygge- eller lejeboligsager, kræver ofte, at prøven udtages af et uafhængigt firma, så resultatet ikke kan anfægtes.

Hvad er så forskellen i praksis på skimmelsvamp tests?

Man kan sammenligne forskellen lidt med at tage sin temperatur derhjemme versus at få taget en blodprøve på hospitalet.

Et termometer (den indikative test) kan vise, at “noget er galt” – men ikke præcis hvad.

En blodprøve (den valide test) kan derimod afsløre årsagen og bruges som dokumentation i en diagnose.

Det betyder ikke, at den ene testtype er “bedre” end den anden. De tjener hver sit formål – og det er vigtigt at vælge den rigtige til dit behov.

Hvornår giver indikative skimmelsvamp tests mening?

Når du mistænker skimmel og vil have en hurtig afklaring

Når du vil kunne vise din udlejer, at der kan være et problem

Når du vil teste flere rum billigt, før du vælger en mere præcis test

Når du har brug for et overblik – ikke nødvendigvis et bevis

Hvornår bør du vælge en valid skimmelsvamp test?

  • Når du skal dokumentere over for myndigheder, forsikring eller boligret
  • Når du selv ejer boligen og vil være helt sikker
  • Når du har udført rensning og vil se, om området nu er skimmelfrit
  • Når du planlægger renovering og vil sikre, at bygningen ikke er ramt

Det korte af det lange

Ikke alle skimmelsvamp tests måler skimmelsvamp direkte – og det er helt okay.

Det vigtigste er at forstå hvad skimmelsvamp testen kan, og hvad den ikke kan.

  • Indikative tests giver hurtig og billig indsigt – et “temperaturtjek” af din bolig.
  • Valide tests giver sikker dokumentation – et “laboratorieresultat”, der kan bruges som bevis.

Hos www.TESTdinBOLIG.dk finder du begge typer tests – fra ProClean til gør-det-selv luft skimmelsvamp test og til Mycometer samt DNA-analyser.

Uanset om du bare vil have ro i sindet – eller har brug for bevis i hånden – finder du den rette løsning her.

Allan Rabe
Ejer

Forfatteren har over 20 års erfaring med indeklimatests og var blandt de første, der blev uddannet som radoneksperter ved BUILD. Allan tog initiativ til at stifte Dansk Radonforening, som senere blev en faggruppe under Danvak.

Efter at have fokuseret på radonproblematikken, udvidede han sin ekspertise til indeklima generelt og besluttede at tilbyde en bred vifte af indeklimatests, bla.  flere former af skimmelsvamp tests.

Gennem årene har han hjulpet hundredvis af kunder med deres indeklimaproblemer, men i 2024 fik han selv en personlig erfaring med området. En omfattende vandskade i hans rækkehus gav ham dyb indsigt i både de praktiske og forsikringsmæssige aspekter af vandskader.